EN FRAGGLES GUIDE TIL KØBENHAVN

Velkommen til "En fraggles guide til København". Vi har prøvet at samle nogle af de gode råd, som vi mener vil gøre det nemmere at tage skridtet fra en lille provinsby i det mørke Jylland til metropolen København. Der er forhåbentlig også et par gode råd til alle jer, som kender byen i forvejen.

Velkommen til København, og frem for alt, velkommen på DØK.


Indholdsfortegnelse


DON'T PANIC - En fraggles guide til København er udarbejdet af DØK-Intro '94.

REDAKTION:
Josefine '91, Britt '92, Krohn '92 og Sofus '90

Redaktionen sluttede den 7. juli '94. Der tages forbehold for fejl, trykfejl, prisændringer og fejl.

Alle personer, steder og begivenheder er fiktive, og en enhver lighed med virkelige personer, steder og begivenheder er fuldstændigt tilfældigt.

Enhver gengivelse af materialet i denne pjece, det være sig mekanisk, fotografisk, elektronisk, telepatisk, mundtligt, fagligt eller overfladisk, er fuldstændigt på eget ansvar og DØK-intro kan på ingen måde drages til ansvar for konsekvenserne.

Ændringer og tilføjelser til kommende versioner modtages med kyshånd af redaktionen.

McDonalds er et registreret varemærke for McDonalds, DSB er forsinket, Berlingske Tidende har Steen og Stoffer, og SL er non-profit (?!?).


Bolig i København

Du er måske lige kommet til den store stad fra provinsen for at studere, eller du er måske ved at synes det er på tide at forlade mor og far (og det nyvaskede tøj, at få den varme mad serveret hver aften, den "billige" husleje, den lette adgang til fars bil). Hvad dine motiver end er, så er her lidt oplysninger om hvad du kan gøre for at skaffe dig en bolig i København:

Kollegium

Vi kan i flæng nævne:

Der findes endnu flere kollegier i København og omegn, du kan få en gratis pjece hos:

Ungdomsinformationen
Rådhusstræde 13
1466 København K.
Tlf.: 3315-4799

Ansøgningsskemaer til kollegieværelser fåes hos:

Centralinstillingsudvalget (CIU)
Skindergade 36
1159 København K.
Tlf.: 3311-6444
Åbningstider:
mandag til fredag mellem kl. 1000 og 1500.
tirsdag og torsdag mellem kl. 1600 og 1800.

Det kan være ret svært at få et kollegieværelse, så prøv evt. at rette henvendelse direkte til det kollegium du gerne vil bo på (slå selv telefonnumrene op i telefonbogen).

Bofællesskab/kollektiv

Hvis du ikke har lyst til at bo alene, men et kollegium er for meget af det gode, kunne et bofællesskab eller et kollektiv være en mulighed. Se i avisen, eller på opslagstavlerne på Handelshøjskolen, der er ofte nogen der søger en bofælle til en stor lejlighed/villa el. prøv også Kollektiv Koordinering:

KOKOO
Rådhusstræde 13
1466 København K.
Tlf.: 3315-5253
Åbningstider:
mandag og onsdag mellem kl. 1100 og 1600.
torsdag mellem kl. 1100 og 1800.
fredag og lørdag mellem kl. 1100 og 1400.

Værelser

Vil du gerne være lidt mere "dig selv", end de to ovennævnte måder at bo på giver mulighed for, vil det måske være noget for dig at bo på et lejet værelse. Prøv at se i diverse lokalaviser hvad der er af muligheder der. Desuden har ungdomsinformationen (se adresse mm. i afsnittet Kollegium) en værelsesanvisning.

Lejet lejlighed

Det mange gerne vil er at få deres egen lejlighed, den skal helst være på 210 kvardratmeter, med marmorbadeværelse, fem meter til loftet, stuk og høje paneler, i perfekt stand,- og så skal den selvfølgelig kun koste 800 kr. om måneden alt inklusive. Okay, overdrivelse fremmer forståelsen, men selv om mindre kan gøre det er det svært at få en lejet lejlighed,- med mindre man kender nogen, der kender nogen, der ...

Der findes diverse boligforeninger (se telefonbogen), men de har ofte lange ventelister. Københavns Kommune har også forskellige former for ungdomsboliger, klubværelser ol.:

Ungbo
Hejrevej 38
2400 København NV.
Tlf.: 3834-0350
Åbningstider:
mandag og torsdag mellem kl. 1300 og 1500.

Der er også den mulighed at prøve at fremleje en lejlighed, tjek aviser, opslagstavler på Handelshøjskolen, opslag i supermarkedet mm.

Boligsikring kan kun søges til en lejet bolig (IKKE til kollegium), og skema kan fåes på socialkontoret.

Andelsboliger

Endelig er der jo også den mulighed at købe en andelslejlighed. Der findes en del andelsboliger i København og omegn. Der findes, så vidt vides, ikke en samlet oversigt over de boligforeninger der eksisterer. Også her anbefaler vi at du benytter dig af diverse aviser og opslagstavler.

Hvis du ikke er i besiddelse af en fed børneopsparing, eller en far med en stor tegnedreng, skal du huske på at det koster penge at købe en andelslejlighed, penge du måske skal ud og låne. Så selv om du finder en lejlighed med en lav husleje, skal du huske at lægge afdrag på lån oven i.

Til sidst vil vi anbefale bogen "Ung i København", hvor der findes alle de oplysninger man kan ønske sig, om boligforhold og meget mere. Bogen fåes hos:

Kommune Information
Vester Farimagsgade 19
1606 København V.
Tlf.: 3311-4220

Økonomi / SU

De første spørgsmål begynder at dukke op. Hvordan klarer jeg mig økonomisk når jeg skal studere. Hvis jeg tager SU, hvor meget må jeg tjene ved siden af, og er det nok eller skal jeg også tage studielån?

Klippekortet

Ansøgningsskemaer til SU og studielån hentes på DØK-sekretariatet. Husk at man kan kun få SU fra den måned, hvori man har søgt. Man kan som hjemmeboende få 1.983 kr. om måneden og som udeboende få 3.469 kr. om måneden før skat.

For ændringer i 1994 skal ansøgningen være afleveret inden 3. oktober. Hvis man ellers har ændringer i sine forhold f.eks. man flytter hjemmefra eller ønsker klip fravalgt, skal ændringer meddeles til SU-styrelsen inden den 15. måneden før.

Er man i den situation, hvor man fravælger klip på mellemuddannelsen, kan disse heldigvis bruges når der er 12 måneder tilbage af uddannelsen. Endvidere er det ikke kun SU, man får dobbelt af men også studielån.

Erhvervsarbejde

Under studietiden må man tjene 3.469 kr. om måneden ved siden af SU før skat, og 11.081 kr. om måneden før skat de måneder, man fravælger SU. Dette udregnes på årsbasis, så du kan godt tjene mere end du må i en måned, hvis du tjener tilsvarende mindre i en anden måned.

Hvis du kommer i den situation, hvor du har tjent for meget, og ikke har fravalgt klip vil SU-styrelsen kræve beløbet tilbage med en tillægsrente på 7 procent.

Hvis du har haft erhvervsarbejde før du starter - altså i 1994, må du maksimalt have tjent 19.780 kr. pr. måned, og det er med feriepenge. Såfremt dine feriepenge ikke er sat på feriekonto, men sker ved lønudbetaling ved ferieåret efter - nemlig i 1995, gælder feriepengene som indtægt i 1995. Dette kan betyde, at du må fravælge SU-klip i 1995, hvor de bliver udbetalt. Hvis det er muligt få dem sat på en feriekonto i år, da du sandsynligvis må tjene mere.

Studielån

Ved studielån får man 1.534 kr om måneden og vil blive forrentet med 4 procent om året. Når uddannelsen afsluttes bliver lånet forrentet med diskontoen plus et tillæg der ikke må overstige 1 procent. Hvis man selv indenfor det første år kontakter SU, kan man lave en aftale omkring afbetalingen ellers vil de selv sætte afbetalingsbetingelserne. Disse kan dog ændres, hvis man ønsker det. Man kan til enhver tid indfri lånet. Tilbagebetalingen skal ske indenfor 7 til 15 år afhængig af gældens størrelse.For yderligere informationer kontakt:

SU styrelsen
Danasvej 30
DK-1780 København V.
Tlf.: 3121-4666
Åbningstider:
Personlig henvendelse - mandag til fredag mellem kl. 1200 og 1500.
Telefonisk henvendelse - mandag til fredag mellem kl. 1000 og 1500.
Servicetelefonen Tlf.: 3325-1155 hvor man taster sig til oplysninger, kan benyttes døgnet rundt.

HUSK det er lettere at tage derhen end at ringe, det ligger lige rundt om hjørnet fra JTP.

Hvis du har problemer eller spørgsmål kan du snakke med Sanne Fejfer Olsen på DØK-studievejlederkontoret på JTP Tlf.: 3815-2726 eller

SU-kontoret
Sanne Hovgaard
Nansensgade 19
1366 København K
Tlf.: 3815-3815
Åbningstider:
mandag til fredag mellem kl. 900 og 1100.
mandag, tirsdag og torsdag mellem kl. 1300 og 1500.

Bøger

En ting man skal tænke på er bogudgifterne. Disse vil være ca. 2.000 kr. for begge semestre på første år, og ca. 3.000 kr. for begge semestre på andet år. Det skal lige bemærkes, at brochuren, der er tilsendt fra SL kun dækker for første semester.

Copenhagen Book Exchange Hvis man vil spare penge, og ikke har noget imod brugte bøger, kan man spare 40% ved at benytte Copenhagen book exchange. Hos CBE udfylder man en blanket med bogtitel og forfatternavn o.s.v. Hvis de ikke har tid med det samme til at finde bøgerne, hvilket de sjældent har ved skolestart, lægges et depositum af ca. 100 kr. Efter aftalte tid kan man komme og afhente de bøger, de nu har haft.

CBE (Copenhagen book exchange)
Christian den IX'gade 7
1111 København K
Tlf.: 3315-3047
Åbningstider:
mandag til fredag mellem kl. 1300 og 1600.

SamfundsLitteratur Handelshøjskolens egen boghandel (SL), som ligger lige rundt om hjørnet for JTP, har også en brugt bogs afdeling. De har hylde med "antikvariske" bøger, hvor man med lidt held kan finde sine pensum bøger til en billig penge.

SamfundsLitteratur
Rosenørns Allé 11
1970 Frederiksberg C.
Tlf.: 3135-1942

Samfundslitteratur har desuden en boghandel i forbindelse med Dalgas Have afdelingen af Handelshøjskolen, men den henvender sig primært til de sproglige studerende.

Erhvervsarbejde

Der er mange måder man kan skaffe sig et job på

Der findes stillingsopslag i Nansensgade, på JTP og i Dalgashave. Derudover findes der en mappe hos DSR, hvor der også er stillingsopslag. Endvidere ligger der en mappe i DØK/MØK-centeret men en masse forskellige stillingsannoncer netop møntet på DØK'ere.

Det er altid en god idé at udnytte det sociale netværk man skaber på DØK-studiet til at finde sig et job. Det kan være en studerende som holder op, og hvor firmaet derfor står og mangler en ny DØK'er til at overtage. Eller det kan være en DØK'er som ved at der hvor han/hun arbejder mangler de en ny studiemedarbejder, og de foretrækker naturligvis DØK'ere.

Der er mange forskellige former for jobs

De studierelevante jobs er mange, i forbindelse med DØK-uddannelsen. (Når bare det har noget med computere eller penge at gøre, skulle det være godt nok.) Det er ikke af afgørende betydning om man fra starten i uddannelsesforløbet har et "studierelevant" arbejde - slå koldt vand i blodet, der er flere år tilbage.

DØK'ere har generelt meget forskellige jobs, så man kan garanteret finde én som ved et eller andet om et specifikt job.

Arbejdsbelastning

Det er meget individuelt hvor mange timer, den enkelt arbejder om ugen - alt fra 2 til 35 timer om ugen. Det skal dog bemærkes at det ikke er tilrådeligt med mere end 20 timer pr. uge, og det ideelle er, alt andet lige, omkring 10 timer.

Lønniveau

Lønnen er, ligesom timeantallet, meget varierende, men ligger gerne mellem 75 - 100 kr. i timen. Der er dog flere eksempler på studerende, som henter en højere løn hjem, men det kræver at man er kommet lidt længere i studiet.

Forsikring

Er man lige flyttet hjemmefra er det vigtigt at man får sig en forsikring. Det ville jo være ærgerligt hvis din Pentium blev stjålet dagen før studiestart, og du ikke havde en forsikring til at give dig en ny.

Vi har her taget et lille udvalg af de basisforsikringer der udbydes (indbo-, rejsegods-, ansvar- og retshjælpsforsikringer). De valgte selskaber er de p.t. billigste på markedet.

GF-forsikring

Det er hos GF muligt at tegne en ungdomsforsikring, der ud over en indboforsikring, også indeholder en ulykkesforsikring. Den beregnes som invalideringsgrad ganget med forsikringssum. For folk med dyrt musikanlæg, musikinstrumenter eller guld, skal der gøres opmærksom på, at de er forsikret for maksimalt 18.954 kr. Ungdomsforsikringen kan tegnes af alle enlige under 35 år som bor alene. Selvrisikoen er på 500 kr. for ansvars- og indboskader, og mindst 2.500 kr. for retshjælp.

Forsikringssum:
Indbo - 159.000 kr.
Ved død - 21.000 kr.
Ved invaliditet - 311.000 kr.
Helårs præmie:
Postnr.: 1000-2900: 900 kr.
Øvrige land: 608 kr.

GF-forsikring
Strandvejen 59
2100 København Ø.
Tlf.: 3118-5233

Stud.Samf.-forsikring

Denne forsikring er en gruppeforsikring tegnet i Codan Forsikring, og indeholder også en ulykkesforsikring. Beløbene er med 200.000 i ulykkesforsikring. Forsikringen kan kun tegnes af medlemmer af Stud.Samf. (DJØF), hvilket koster 560 kr. om året.

Forsikringssum:
Indbo - 300.000 kr.

Helårs præmie:
Selvrisiko, 0 kr.: 516 kr.
Selvrisiko, 600 kr.: 416 kr.

Hvis er medlem af forskellige foreningen eller fagforeninger kan det anbefales at undersøge om de har nogle specielt billige forsikringsordninger. Det kan bl.a. næøvnes at FDC (Foreningen af Danske Civiløkonomer) også har en billig forsikringsordning. Den vil I blive informeret om på de første introdage, når FDC holder deres pep-talk.

Offentlige transportmidler

Eftersom det ikke er alle der har en bil de kan tøffe rundt i når de skal i skole, og det heller ikke er alle der kan overskue at hoppe på en cykel, bringer vi her et udrag af priserne for at køre med busser og tog i København og omegn. Hvis I ikke kender zone-princippet, vil de søde DSB-medarbejdere på stationerne helt sikkert gerne vildlede jer i dem.

Enkelt billet		(2 zoner)		10,-
Enkelt billet		(3 zoner)		15,-
10-turs kort		(2 zoner)		70,-
10-turs kort		(3 zoner)		95,-
Månedskort 30 d.	(2 zoner)		235,-
Månedskort 30 d.	(3 zoner)		280,-
Månedskort 30 d.	(4 zoner)		420,-
Månedskort 30 d.	(5 zoner)		450,-
Månedskort 30 d.	(6 zoner)		485,-
Månedskort 30 d.	(alle z.)		675,-

Natbusser er dobbelt takst, hvis man bruger klippekort. Hvis man rejser uden billet kan man blive afkrævet en afgift på 500 kr.

Der tages forbehold for prisreguleringer efter 17.maj 1994.

Transportudgifter til og fra uddannelsessted, er ikke fradragsberettiget.

Transport til Julius Thomsens Plads (JTP)

Den nærmeste S-togs station er Vesterport. Herfra kan man enten gå til JTP eller tage bus nr. 29 (stå af ved Danas Plads).

Endvidere går bus nr. 2 lige til døren, (stå af ved Radiohuset), og bus nr. 3 holder lige ved krydset mellem Rosenørns Allé og H. C. Ørsteds Vej.

Studierabat

Her er et udsnit af steder, hvor man kan drage fordel af, at være i besidelse af sit studiekort:

Computerkøb

Det skal endnu engang understreges at det ikke er tvingende nødvendigt at have en computer for at læse DØK.

Hvis man er interesseret i at købe en computer kan man for eksempel undersøge følgende butikker:

Dette er blot et udpluk af de mange butikker. Der findes en del flere bl.a. på Falkoner Allé.

Det er muligt at der kan opnåes rabat, hvis man slår sig sammen nogle stykker og køber samme sted.